Her i familien har vi måtte tage afsked med endnu en kær ven. Vor trofaste Ilse, der har fulgt os i tykt og tyndt i ca. 5 år er ikke mere. Hun blev pludselig og uventet revet fra os – en sprungen tandrem og deraf beskadiget topstykke, var mere end hun kunne klare. Vor trofaste bil Ilse er i dag blevet kørt til sit sidste hvilested.
Ilse kunne være en lidt krasbørstig dame – hun var blandt andet ret tunghør. man kunne ikke skrue NED for lyden på radioen. Når man trykkede på den knap – skiftede hun til radio. Kun når vinden stod i en bestemt retning og kunne man skrue ned – så kunne man så tilgengæld ikke høre radio – kun cd. Jo, Ilse havde sine særheder. Hun døjede også lidt med ledene – gigt rammer jo ofte ældre damer. Så det skrallede noget ved højre fordæk. Men Ilse var trofast. Hun var sjældent syg og startede uden brok hver eneste morgen. Hun vil blive svært at erstatte. Hvil i fred gode gamle Ilse-tøs!
Så dumpede endnu et afslag ind… Denne gang fra Hedensted Skole. Det undrer mig efterhånden, at jeg ikke engang er blevet kaldt til samtale endnu! Det bliver mere og mere svært at holde humøret højt. Lærermangel – min bare r..!
… Når man finder ud af et en veninde – værelseskammeraten fra efterskolen for mange, mange år siden – har fået konstateret kræft blandt andet i både bryst og bækken, ja så bliver man ked af det, frustreret og hudløs! Jeg kan mærke, at der lige nu ikke skal så meget til at vælte læsset. Og jeg sidder med det store rungende spørgsmål:”Hvorfor lige Maja???????” Kors, hvor man føler sig magtesløs og lille i sådan en situation.
“Der er lærermangel”
“Der mangler 2700 lærere på landsplan”.
Det er de meldinger vi har hørt herude på seminariet i over 4 år. Og så er det jeg siger:”HVOR FANDEN BLIVER JOBOPSLAGENE SÅ AF!!!” Nu vel, hvis man er matematik, tysk eller fysiklærer er det fede tider. Men har man dansk, historie og praksis-musiske fag som jeg – så er det knap så fede tider! Åndsvage møg-finanskrise!
Pyyh – det lettede. Jeg skulle lige af med en omgang indebrændt galde. Anders orker nemlig ikke høre mere om jobsøgning, og det kan jeg egentlig ikke fortænke ham i.
en runde mere med snotnæser, hoste og feber. Jeps endnu en runde med sygdom til os. Det startede med mig (39,5 i feber – det har jeg ikke prøvet i maaaange år!) , så fik Noah en lille runde i karrusellen og nu er det så Livas tur. Men der spores lys for enden af tunlen og vi satser på at vi nu er ovre det værste og at farmand slipper!
