Frk Vestergaards verden


Arveløs
juni 9, 2009, 7:07 am
Gemt under: Pjat og Pjank | Tags:
Skønhederne

Skønhederne

 Der bor en trold i min mor og fars have. Han henslæber en trist tilværelse, most ned i deres mini-fyretræ. Intet kan staklen se, blot ørerne stikker ud af busken. Ind i mellem kommer der et par gode feer og redder den lille trold – tager ham med ud i lyset, hvor han kan få set lidt af verden. Men ak – det varer aldrig længe. De onde, onde mennesker han bor ved kommer og stopper ham tilbage i den triste, stikkende fyrebusk. Tilbage i mørket og ensomheden. Men så var det at den ene gode fe, kom med en ven til den lille trold. En sprælsk og farverig lille nisse. Og så var den lille trold ikke længere ensom. Desværre for feen, forstod de onde, onde mennesker trolden boede ved ikke, hvor fantastisk en gave denne nisse var. Så nu er den gode fe gjort arveløs. Utak er verdens løn!

(Jeps – jeg forærede min far en havenisse i farsdagsgave. Man er vel en betænksom datter!)



Bare for sjov
marts 26, 2009, 12:01 pm
Gemt under: Pjat og Pjank | Tags:
så sandt så sandt

så sandt så sandt



Villy som Obama
marts 26, 2009, 9:02 am
Gemt under: Pjat og Pjank | Tags:

En tidligere studiekammerat kaldte Villy Søvndal for Danmarks Obama. Det blev jeg lidt inspireret af og så måtte jeg da lige lege lidt. Sådan bare for sjov:

Villy Søvndal Obama

Villy Søvndal Obama



Til Studierektor Jørgen Juul
marts 25, 2009, 6:47 am
Gemt under: Pjat og Pjank | Tags: ,

På grund af kollektiv søvnløshed i familien og den deraf manglende energi, vil Pernille S. Vestergaard ikke være åndeligt tilstede.  I bedes eventuelt fragte hendes kødelige hylster uden for seminariets bygninger efter endt undervisning, da hendes hjerne ikke kan mestre tilstrækkeligt med impulser på indeværende tidspunkt, til at hun ved egen kraft kan foretage sig noget som helst konstruktivt.

På forhånd tak!