Endelig!!
De trofaste læsere af denne side, ved jo sikkert at Anders i december påbegyndte Operation Ansigtsløft af badeværelset. I går fik jeg så endelig, endelig syet gardinerne færdige. Åh hvor det pyntede!
Gemt under: huset
Jeg havde ungerne med i Viborg i går. Vi skulle traditionen tro med morfar ud og købe mormors gave. Da jeg kom hjem igen, havde Anders en overraskelse til mig. Han var gået i gang med at male badeværelset. Hvordan det kommer til at se ud, må I vente med at se. Men her kommer lige en reminder om, hvordan “før” billedet så ud:
Badeværelset før
Det er isnende koldt uden for. Tågen ligger tyk på markerne og sneen ligger i dyner på grenene. Og det er i grunden så hyggeligt, når man ikke skal være ude i det for længe. Vi skal til Mors i weekenden på en lille mini-jule-ferie sammen med svigermor. Og da må vejret da hjertens gerne være som dette. Hellere det end regn.
Ildvedvej i sne og tåge
Jeg er ikke græsplænefascist. Jeg har ikke noget mod, at der er en mælkebøtte eller ti i min plæne. Rent faktisk er noget af det bedste ved foråret synet af marker og enge gule af mælkebøtter. Men når bøtten danner makkerskab med sengræs, skvalderkål, stenpest og tidsler og slår sig ned i bedene. Så er det slut med kærligheden. Problemet med vores have er, at der er groteske mængder ukrudt. Det var der allerede, da vi fik huset. Og det i en sådan grad, at vi har besluttet at ligge haven helt om. Plænen skal alligevel ha’ en omgang. Den er monster-bulet og fuld af mos. Og så kan vi ligeså godt lave bedene om også. Og det bliver fedt. Og jeg glæder mig. Og jeg har 10.000 haveideer allerede. Og det bliver helt sikkert først til næste år.
indtil da må vi leve med mælkebøtterne og nyde synet af dem.
Vores have står i fuld flor og stråler i de svenske farver… perlehyacinter og påskeliljer står side om side og pynter. Og jeg bliver så glad i låget af at se på det. Og tulipanerne står på spring for at deltage også. Det er altså den fedeste årstid at være haveejer i. Elsker forår!!
Nedbrydningen af vores køkken fortsætter. intet er ligetil med dette hus. Så da Anders fik brækket det vi mente var det eneste loft derude ned, så åbenbarede sig der endnu etinden under. Men det skrider fremad med oppusningen af vægge osv. Og så er der noget andet, der har åbenbaret sig. Ud over at vores køkkenvægge har været prydet af den obigatoriske variationer over tapet med brun blomst; så har de også været flaskegrønne, belgrøde, postkasse røde og fesen gule. Det kan kun gå fremad. Og det glæder vi os til. Bare en skam at ting som Anders arbejde, sygdom og deslige griber så forstyrrende ind i arbejdsgangen. men fedt det bliver det – jeg kan allerede se det for mig.
