Gemt under: familie
Det er ikke fordi vi går i kollektiv bananas over Halloween her i huset. Men det med græskarlygterne er en tradition, der har sneget sig ind i huset. I år var det så første gang Noah skulle prøve. Med stor succes. Og er der en bedre måde at begynde weekenden på end en fælles omgang græskarlygte-fabrikation:
En af de få rå...
Det kan godt være at vi har fået rockere til Vejle. Men bare rolig; vi har ham her på vores side: The meanest Bad Ass in town!
For over et år siden kørte der en reklame i Tv med en talende dukke. En interaktiv dukke, der kunne kende “dukkemoderens” stemme. Og Liva var lige ved at dåne af bare begejstring. I over et år har hun drømmende sukket efter denne dukke. Men vi har slået os i tøjeret. For det første fordi dukken kostede 899,- da den kom frem. for det andet fordi en talende dukke lyder som et mareridt. Men i år er den nu nede i en pris under det halve af den oprindelige. OG da Livas første svar da jeg spurgte til fødselsdagsønsker var:” Jeg ønsker mig KUN den talende dukke mor” , så har vi nu givet os. Hun har også gjort sit til at hjernevaske os. Et gammelt legetøjskatalog med dukken på forsiden er omhyggeligt blevet gemt og nu bruges det til dukke propoganda:”Se mor – det er den der dukke!”, høres nu cirka hver dag.
Nu står den så i kælderen og venter på at Liva fylder 5 i morgen. Og jeg GLÆDER mig til at se hendes ansigt, når hun pakker den ud!
For ca. 4½ år siden
Så starter gymnastik sæsonnen op igen. Den har været efterspurgt længe… lige siden opvisningen i april har sætningen “skal jeg ikke snart til gymnastik?” lydt i det Vestergaard Laulundske hjem. Men endelig, endelig er tiden inde. Og over 30 små prinsesser in spe i hvert deres ååh så lyserøde gymnastikoutfit bliver sluppet løs. Der bliver koldbøttereret, danset og sprunget rundt i redskaber. Imens sidder forældrene med mere eller mindre tålmodighed bænket ude i omklædningsrummet. Ind i mellem ledsaget af små søskende der ikke kan være alene hjemme. Disse tonser så rundt i brusekabinen og langs bænke så det runger.
I dag er jeg en af dem, der skal ha’ yngstemand med. Nogle gange går det godt. Andre gange er det godt, man kan gå en tur med ham imens.
I weekenden var vi sammen med hele min mors familie på familielejr i Svaneborg Lejren ved Stubbegård sø. Det var første gang vi forsøgte det – men bestemt ikke sidste. Detvar rigtig hyggeligt! Masse af hygge og snak, god mad, konkurrencer og samværd med skønne mennesker man ikke ser så tit.
Anders midt i en konkurrence
Liva var stærkt utilfreds med at vi skulle hjem. Og hun er lige så utilfreds med, at der er et helt år til næste gang. Så må hun se frem til julefrokosten i stedet.
Tre Prinsesser ser Jordbærmarie
Noah har udviklet en lidt alternativ metode til bekæmpelse af muldvarper. Vi skriger dyret væk, gør vi!!
De øvrige beboere her i huset spår Noah en lovede fremtid inden for Heavy metal genren…
Så er familiens ferie skudt i gang. Stille og roligt herhjemme i første omgang. Det helt store hit herhjemme fortiden er sæbebobler. I starten kunne Noah ikke rigtigt – han vislede mere end han pustede, men i dag kom der flere bobler ud af hans anstrengelser.
puuuuust
da aftensmaden skulle i hus sad liva på køkkenbordet og lavede de fineste “kunststen”. De ligger nu og pynter i køkkenvinduet. Efter skabelsen af sine værker dannede de rammen om et langt indviklet eventyr fortalt af kunstneren selv
Liva og Anders til dimisionen
I fredags blev jeg færdig som lærer. Meget mærkeligt, at man ikke længere skal gå på seminariet, meget mærkeligt at man ikke skal se mange af menneskerne derude fra. Det er i det hele taget en underlig ambivalent følelse. For på den ene side er man glad for at man endelig er i mål og at man skal til at starte i nyt job. På den anden side er det vemodigt fordi et afsnit af ens liv er ovre og man skal sige farvel til en masse mennesker. Man kan godt stå og love hinanden, at vi skal ses igen. Men vi ved jo alle, at det ikke kommer til at holde i virkeligheden. Det bliver den lille hårde kerne af venner, der holder ved.
Noah med den græsgrønne lagkage
Søndag var det så igen tid til fest. Vi fejrede Noah fødselsdag og min dimison. Det var hyggeligt, vejret var fint og selvskabet skønt. Mine forældre havde en mavedanser-sæt med til liva fra Tunesien. Og hun elsker det! Hun synes altså selv, hun er så fin med det på.
Mavedanseren Liva
For to år siden på dette tidspunkt, var jeg ved at få lagt en epiduralblokade. For 2 år siden på dette tidspunkt, havde jeg lidt svært ved at overskue det, jeg havde rodet mig ud i.
Nu er 2 år gået og resultatet af mine anstrengelser den dag i Horsens er en lille, viljefast, temperamentsfuld og kærlig lille gut! Og når man sådan fylder to, så må man for en gangs skyld, gerne spise morgenmad i sofaen med dyne på til morgenfjernsynet:
Fødseldagsbarnet morgenhygger
Vi gav ham en Brio togbane. Og han elsker den! Hans søster ville meget gerne lege. Og det gik da også fint det meste af tiden. Men hun havde nu lidt svært ved at acceptere, at det er ham, der bestemmer over togbanen. Hun mente nu nok, hun vidste bedst, når det kommer til togbanekonstruktion. Okay – Noahs konstruktionsplaner var nok også lidt uortodokse
Liva belærer Noah om togbanekonstruktion
