Når man er 5 godtager man ikke nødvendigvis alting – sådan bare uden videre. og sund skepsis har aldrig skadet nogen. Så Liva krævede at der kom tungtvejende grunde til at hun skulle vaccineres. Efter en forklaring fra moderens side om, at så fik man aldrig f.eks fåresyge eller rødehunde, havde hun stadig ikke givet sig.
“Hvad så med de grønne og de lilla hunde?” ville hun vide. Da jeg bedyrede, at der ikke findes sygdomme som grønne og lilla hunde, kiggede hun på mig med dybeste skepsis, svarede “Jo DET er der!” og ville ikke høre mere på den slags nonsens. Men hun gik dog med til at få vaccinen.
Hun klarede det i flotteste stil og som hun selv sagde:”jeg, tudede kun lidt mor!” Moren var stolt. Vi havde inden lovet, at hun ville få en barbie som belønning, når prøvelserne var ovre. Og hun stod lææænge ved hylden med barbie og bratz-dukkerne, inden valget blev truffet.
(Noah var i parantes bemærket også til lægeundersøgelse. Han udvikler sig nu som han skal. Og han fik også sin belønning – spiderman dukke!)
Og som I kan se, så er det frække og gavtyvagtige heldigvis ikke gået af Liva – det virker vaccinen heldigvis ikke mod.
Liva - nu sikret mod lilla og grønne hunde
I denne weekend var “morfar -potten” (har lånt min fars bil) til Salling. Op til hyggeweekend med min søster. Kors hvor er der langt til Møgelthorum herfra. Men det var turen værd. Så rart at se hende igen og få hygget igennem med filmhygge, snold, kreative sysler og en smuttur til Holstebro. Og hyggeligt at se hendes mave vokse. Glæder mig til at blive moster!
Gemt under: begivenheder
Der var engang en lille dreng. Han elskede sit badekar og var så lykkelig når han sad der. Det var en sand fryd for den lille purk at boltre sig i det lune vand med alle sine venner – de farvestrålende ænder. Men desværre ville drengens mor altid tørre drengens vildtre lokker efter badet. Og DET kunne den lille dreng bestemt ikke lide. Han strittede altid imod efter bedste evne. Men så en dag bestemte han sig for at gøre noget andet. Han stak af!!
spor efter en flygtning
Desværre for den lille dreng efterlod han sig et spor. Han mor kunne med lethed følge den ind igennem huset. Til sidst fandt hun ham:Den lille flygtning
Flygtningen - nu genfunden
I dag var vi i Givskud Zoo for sidste gang i år. Det er altid en succes. For Liva er der tre faste traditioner. For det første skal vi besøge Samson -Hangorillaen.For det andet skal vi ind til ynglingsdyrerne: lemurene.For det tredie og sidste skal vi om forbi dette dyr:
Noah er vild med lidt andet. Størte favorit er selvfølgelig de hvide traktorer. Men dyrerne kan da godt lige skrabe an. Her er vi ved “fuglmengoerne” (flamengo på noahsk):
men bare fordi man kan sige fuglmengo behøver man jo ikke at blære sig med det. Heller ikke selvom mor lokker bag kameraet!
Min mormor Elna Magrethe Laumann Sørensen
I denne uge mistede jeg min mormor og ungerne deres Olde. Jeg nåede heldigvis at sige farvel! Det er en af de ting jeg har frygtet, men når det kom til stykket var det værdigt og rigtigt. Livet var hårdt til sidst med sygdom og som hun lå der på dødslejet slog det mig, at jeg ikke havde set hende så fredsfyldt længe. Hun ønskede at dø. Men alligevel står man med savnet og sorgen! For hun efterlader et huld i min verden! Ud over min mor og far er hun den jeg har de tidligste erindringer om. Det var hende der passede mig hver dag, da jeg var helt lille – for vuggestuer var der jo ingen af i Løgstrup. Det var hende hvis sofa jeg landede på, når jeg var syg. Hun gav mig min kærlighed til de vilde blomster, på vores mange ture langs vejen og banen. Det var også banen, jeg fulgte, når jeg efter skole gik hjem til hende en gang i mellem. og så ventede hun med verdens bedste søsterkage, danske film og oceaner af tid!
Mormor var tryghed, kærlighed og varme – krydret med kradsbørstige kommentarer til verden. For mormors tunge kunne være skarp – bare aldrig over for os børnebørn! Selv mormors tøj duftede af tryghed – og det var lykken at lade sig indhylde i hendes grå cardigan. Så var man i sikker havn.
Hun var også roms mester til at fremstille frikadeller, jordbærgrød, kyskager og søsterkage. Ingen har siden overgået hende!
I tirsdag fik jeg så fri, så jeg kunne nå til Viborg og sige farvel. Og jeg fik holdt hendes lille hånd og kysset hende farvel en sidste gang. I fredags blev hun stedt til hvile. Liva havde malet en regnbue med glimmer, som hun fik med sig i graven sammen med tegninger fra andre oldebørn. solen skinnede – det var en smuk dag og ind i mellem kunne jeg stadig høre hendes barske kommentarer til verden inden i mit hoved! Og på den måde vil hun aldrig forsvinde helt!
- Føden Fredag
Endelig så husets moder dagens lys og så stort på kostpyramiden. Endelig noget føde man kan forstå. Pandekager med is – til aftensmad!! Så skal der indhaleres! - Dyrevelfærd i højsædet
man skal også passe på Danmarks krible-krable dyr – deriblandt edderkopperne. Derfor er husets reol nu smykket med 5 blå plastik krus med hver sin tilfangetagne flue. Så skal børnehavens edderkopper ikke sulte mandag! - manddighed og krigerattitude
Noah har fået finpudset sin krigerattitude. Det går ud på at man tager sin rustning på (nattøj, udesko og kasket) griber sine våben (en blå + en pink vindmølle) og stormer truende mod modstanderen. Går ned i knæ og løber med spredte ben og armene hævet, mens man råber AARGH!
I weekenden var vi sammen med hele min mors familie på familielejr i Svaneborg Lejren ved Stubbegård sø. Det var første gang vi forsøgte det – men bestemt ikke sidste. Detvar rigtig hyggeligt! Masse af hygge og snak, god mad, konkurrencer og samværd med skønne mennesker man ikke ser så tit.
Anders midt i en konkurrence
Liva var stærkt utilfreds med at vi skulle hjem. Og hun er lige så utilfreds med, at der er et helt år til næste gang. Så må hun se frem til julefrokosten i stedet.
Tre Prinsesser ser Jordbærmarie
Liva og Anders til dimisionen
I fredags blev jeg færdig som lærer. Meget mærkeligt, at man ikke længere skal gå på seminariet, meget mærkeligt at man ikke skal se mange af menneskerne derude fra. Det er i det hele taget en underlig ambivalent følelse. For på den ene side er man glad for at man endelig er i mål og at man skal til at starte i nyt job. På den anden side er det vemodigt fordi et afsnit af ens liv er ovre og man skal sige farvel til en masse mennesker. Man kan godt stå og love hinanden, at vi skal ses igen. Men vi ved jo alle, at det ikke kommer til at holde i virkeligheden. Det bliver den lille hårde kerne af venner, der holder ved.
Noah med den græsgrønne lagkage
Søndag var det så igen tid til fest. Vi fejrede Noah fødselsdag og min dimison. Det var hyggeligt, vejret var fint og selvskabet skønt. Mine forældre havde en mavedanser-sæt med til liva fra Tunesien. Og hun elsker det! Hun synes altså selv, hun er så fin med det på.
Mavedanseren Liva
For to år siden på dette tidspunkt, var jeg ved at få lagt en epiduralblokade. For 2 år siden på dette tidspunkt, havde jeg lidt svært ved at overskue det, jeg havde rodet mig ud i.
Nu er 2 år gået og resultatet af mine anstrengelser den dag i Horsens er en lille, viljefast, temperamentsfuld og kærlig lille gut! Og når man sådan fylder to, så må man for en gangs skyld, gerne spise morgenmad i sofaen med dyne på til morgenfjernsynet:
Fødseldagsbarnet morgenhygger
Vi gav ham en Brio togbane. Og han elsker den! Hans søster ville meget gerne lege. Og det gik da også fint det meste af tiden. Men hun havde nu lidt svært ved at acceptere, at det er ham, der bestemmer over togbanen. Hun mente nu nok, hun vidste bedst, når det kommer til togbanekonstruktion. Okay – Noahs konstruktionsplaner var nok også lidt uortodokse
Liva belærer Noah om togbanekonstruktion
Liva i Kildeparken til Sankt Hans
Vi har ikke gjort det vilde ud af Sankt Hans de seneste år. Mest fordi vejret som oftest var til rotterne og fordi det passede elendigt med ungernes sengetid. Men jeg var godt klar over, at i år ville Liva nok afsted. Og ganske rigtigt. Da jeg tirsdag hentede hende i børnehaven plagede hun livet af mig, fordi de andre skulle til Sankt Hans bål i Kildeparken (lyder fancy og smart, men det er sådan set bare legepladsen bag den gamle skole)
Det var godt vi tog afsted. Vejret var perfekt. Og der var en masse nye unger at lege med. Så Liva så jeg ikke meget til. Senere stødte Anders til. Det blev en skøn aften. Ungerne var ikke til at drive i seng.
"Kom nu - spis pinden far!!"
En af de ting der automatisk følger med, når man bosætter sig på landet, er at folk følger med i ens liv. Man kan irritere sig over det – eller man kan gøre som jeg og se det som en positiv ting. Der er altså tale om oprigtig interesse. Jeg var stødt på en af naboerne på seminariet lige inde eksamen. jeg havde aldrig set ham før. Nu stod han så der til Sankt Hans og han kunne huske mig – og han spurgte interesseret til resultatet. Det samme gjorde flere af de andre. De fleste i den ældre generation kender mig fordi jeg har været på barsel. Vi har snakket sammen på mine utallige ture med barnevognen.
