Frk Vestergaards verden

Liva og Anders til dimisionen

I fredags blev jeg færdig som lærer. Meget mærkeligt, at man ikke længere skal gå på seminariet, meget mærkeligt at man ikke skal se mange af menneskerne derude fra. Det er i det hele taget en underlig ambivalent følelse. For på den ene side er man glad for at man endelig er i mål og at man skal til at starte i nyt job. På den anden side er det vemodigt fordi et afsnit af ens liv er ovre og man skal sige farvel til en masse mennesker. Man kan godt stå og love hinanden, at vi skal ses igen. Men vi ved jo alle, at det ikke kommer til at holde i virkeligheden. Det bliver den lille hårde kerne af venner, der holder ved.

Noah med den græsgrønne lagkage

Søndag var det så igen tid til fest. Vi fejrede Noah fødselsdag og min dimison.  Det var hyggeligt, vejret var fint og selvskabet skønt. Mine forældre havde en mavedanser-sæt med til liva fra Tunesien. Og hun elsker det! Hun synes altså selv, hun er så fin med det på.

Mavedanseren Liva