Så dumpede endnu et afslag ind… Denne gang fra Hedensted Skole. Det undrer mig efterhånden, at jeg ikke engang er blevet kaldt til samtale endnu! Det bliver mere og mere svært at holde humøret højt. Lærermangel – min bare r..!
ugens tema er trøbbel … på dansk problemer. Generelt synes jeg ikke, at jeg har så mange problemer. I hvertfald søger jeg ikke at gøre ting til et problem. Men lige i skrivende stund har jeg faktisk et. Jeg skal til eksamen i billedkunst lave 2 skulpturer. Og så er det så desværre at jeg har problemer med at få det til at se ud, som jeg ønsker det skal være. Men problemer er til for at blive løst. Og når man sover på det, så dukker løsningen som regel op.
Lerskulptur
Denne forlængede weekend har stået i familiehyggens navn. Fra Torsdag til fredag var ungerne og jeg i Viborg. Og selvom vejret ikke var perfekt, så kom vi da ud. Vi var med mor nede på kirkegården og lægge blomster på Oldernes grave. Liva havde svært ved at forstå konceptet. Hvordan kan man både være på kirkegården og oppe ved stjernerne? Vi forsøgte at forklare hende det og svaret var:”Hvis de er oppe ved stjernerne, hvorfor skal vi så ned på kirkegården?” Vi kom også til Borgvold, hvor der blev fordret ænder. Noah jagtede dem, hvis de ikke spiste hans brød. Så samlede han brødet op igen og tyrede det efter dem een gang til med kommandoen:”SPIS!”
Liva på Borgvold
Og det var også på Borgvold at man blev en smule sentimental. For gennem kameraets linse, så moderen pludselig, hvor stor tøsen er blevet. Hun ligner jo et skolebarn? Hvem har givet hende lov at at vokse så hurtigt? Forældrene kan ikke følge med!
Liva inde i Rhododendron
Lørdag og søndag var alle i Ildved igen. Og ud over et rigtigt hyggeligt kaffebesøg hos min veninde Anna og hendes familie, så stod den på fri leg derhjemme. Og Ungerne fik lov at tage huld på det sidste påskeæg. Man skulle tro, at de havde en konkurrence om at blive mest beskidte… Liva vandt stort:
Chokoladefjæs
Noah - chokolademund
… i følge Liva:
“Så kom der nogen, og så døde Jesus. Og så kom han op i skyerne. Han havde ikke noget hoved, men bare rolig mor, han kom ned til jorden igen!”
- så skulle der vist ikke være nogen tvivl om, hvad Kristi Flywdaw går ud på!
PS. Liva nedkom i følge pædagogen Lizzy med Jesusbarnet i går. (“Hør her min pige – jeg er ligeglad med om lømlen hedder Helligånden eller Phillip – jeg vil ikke ha’ nogen fikumdik her i huset!!)
Denne uges emne er glæde og her er mit bidrag:
Det der giver mig størt glæde er mine unger, min kæreste og min familie. Jeg er et familiemenneske med kæmpe F og der skal ikke så meget til fra den kant, før det spreder glæde.
et gammelt billede af Liva og jeg
Det er klart, at det er de store ting i livet der gør mig glad, men også de små ting, kan glæde mig: Når bøgen springer ud, Når den blå himmel tittter frem efter en regnbyge, et uventet kram fra en ven, yngdlingssangen i radioen osv.
Blå himmel efter regn
Jeg finder også en stor glæde og en indre ro, når jeg får tid til at være kreativ. Det er afstressende uden sammenligning.
Maling
Ude på seminariet kan de åbenbart ikke finde ud af lister og holddeling. Det er liiige en tand for svært. I hvertfald, når det gælder almen didaktik. Der har hen af vejen været tvivl om, hvem der tilhørte hvilke hold. Og nu er den så gal igen. Derfor skal jeg ikke op i Almen didaktik i slutningen af maj. Det betyder at jeg har min sidste eksamen senere end ventet. Nemlig den 22 juni i stedet for den 17. Bare lige en service-info til de nærmeste.
Vi er på vej hjem i bilen:
Liva:”Mor, jeg har ondt i min arm og min finger”
Mor:”Nåda, hvordan kan det være?”
Liva:” Jamen mor, jeg har jo haft den siden jeg var 0 år. Den er slidt!”
Vores familie
Liva tegnede i går vores familie med kridt på presseningen til traileren. Det er os. Liva til venstre, så kommer jeg med kyssemund, så Noah og til sidst Anders. Alle undtagen Noah har krone på – han har bare store ører. (Og så er det, at man er glad for at der ingen børnepsykologer er til stede, der kan tolke en masse søskende jalouxi ind i det ;o) )
gammelt billede af mine børn
Det vigtigste ansvar jeg har er over for mine kære. Og da specielt mine børn. Aldrig har ansvaret føltes tungere end da man holdt sin førstefødte i armene for første gang og indså at det her lille liv er mit ansvar! Det er min opgave at tage vare på hende og give hende tryghed og kærlighed. Det er et ansvar jeg påtager mig med glæde, for størst af alt er kærligheden til mine unger!
I denne uge er temaet Mønster på Mandagstema. Her kommer mit bidrag.
Jeg er storforbruger af mønstre. Mønstre på tøjet, på krukker og krus, på tekstiler osv. Mønstre til at sy og filte efter. Og så er der adfærdsmønstrene – men dem springer vi let hen over ;o)
the dåse
En af mine yndlingsmønstre sidder på min the-dåse. Er vild med bladornamenterne.I det hele taget har jeg en svaghed for organiske mønstre og ornamenter. Og en svaghed for farven blå… Som på vasen her:
yndlingsvasen
Der er også en anden slags mønstre i vores hus. Mønstre efterladt at tideligere ejere. Tidligere tiders mønstre. Og når vi renoverer et rum, så dukker lag efter lag af gamle tapeter op. Nogle er til at holde ud – andre er hæslige. Dette sidder ude i det tidligere skunkrum. Jeg er ikke pjattet med det – men de er set værre.
tapet
