Indmarch
I weekenden var vi til gymnastikopvisning i Jelling. Liva havde sådan glædet sig. Men een ting er at tale om det, noget andet er virkeligheden. Hun var en af dem, der gik forest til indmarchen og hun så temmelig betuttet ud ved synet af alle publikummerne.
Liva i midten - lige før opvisningen
Så da hun senere skulle ind og gi opvisning ville hun ikke. Nulputte! Heldigvis fik Anders overtalt hende ved hjælp af list og snilde. (Man skal ikke sige for eksempel:”Du kan ikke gå på balancebom” til en Laulund. Så skal de nok bevise det modsatte!)
Liva på vej op på balancebommen
Og da resten af holdet så viste sig i salen og alle redskaberne kom ind på gulvet, så ville hun alligevel gerne. Og forældrene var stolte! Og hun var selv helt vild stolt:”Du troede nok ikke, at jeg ku’ gå på line, vel mor? Men det ku’ jeg!”
Og selvfølgelig var det vores barn, der båtte bæres af gulvet, efter at de andre var gået!!
Løgstrup skole
Jeg er blevet indhentet af fortiden. I sidste uge modtog jeg en invitation til “klassefest” i min gamle folkeskoleklasse. Og det er med lidt blandede følelser, at jeg takker ja. For min tid i folkeskolen var alt andet end let. Og det invatition vækkede minder om endeløse timer i overophedede klasselokaler, lærere der var alt andet en pædagoger, ensomhed og en voldsom trang til bare at komme væk derfra med 110 i timen.
Jeg har ikke set de fleste af dem i ca. 17 år. Og det bliver sjovt at set dem, man udtjente sin værnepligt sammen med!
Der er en del nyt at hente på Noah fronten. I fredags fik han dræn. Og det var en hel anden dreng vi fik med hjem. Han pylrer ikke mere, han taler mere og det går bedre og bedre med det der sove-halløj om natten. I morges måtte jeg vække ham kl. 6.40! Det er da noget andet end selv at blive puret kl. 5.15 af en morgenfrisk lille mand!
Det var kanelen. Og nu til skidtet! I dag var vi så til kontrol på Kolding sygehus. Og her var der godt nyt at hente. Han har taget 1½ kg på. MEN – han er kun vokset 1 cm siden december! Som de sagde dernede: “Ja, med højden ser det jo ikke for godt ud!” Så vi skal til kontrol igen i uge 27. Så håber jeg bare at højdekurven bliver inspireret af vægtkurven!
Men som en gammel skolekammerat skrev til mig. Det er ikke tallene, der er de vigtige. Det vigtigste er om han er glad. Og det er han! Så det vil jeg fokusere på og så først tænke på tal igen til juni!
En tidligere studiekammerat kaldte Villy Søvndal for Danmarks Obama. Det blev jeg lidt inspireret af og så måtte jeg da lige lege lidt. Sådan bare for sjov:
Villy Søvndal Obama
På grund af kollektiv søvnløshed i familien og den deraf manglende energi, vil Pernille S. Vestergaard ikke være åndeligt tilstede. I bedes eventuelt fragte hendes kødelige hylster uden for seminariets bygninger efter endt undervisning, da hendes hjerne ikke kan mestre tilstrækkeligt med impulser på indeværende tidspunkt, til at hun ved egen kraft kan foretage sig noget som helst konstruktivt.
På forhånd tak!
Gemt under: familie
Efter at Noahs sproglige udvikling har fået et ordentligt ryk fremad, så viser hans mere næsvise sider sig også. Han ynder (desværre) at vende sine kopper på hovedet, så indholdet pladrer ud over det hele. Her i weekenden begyndte han så, på noget nyt. Han pejede stolt på pytten og sagde med et grin: “Gis!” (= gris).
Ja, gu’ er han en gris. Men jeg ku’ nu ikke lade være med at grine og formåede ikke rigtigt, at lægge ansigtet i de strenge opdragende forældre folder!
Livas John Deere
Liva:”Mor, ved du hvad for en traktor det er?”
Mor”Øh – nej”
Liva:”Det er en John Deere!”
RESPEKT! Liva har nu en større viden om traktorer end jeg havde i de første 20 år af mit liv. Fandt først ud af at der er noget, der hedder en John Deere efter mit møde med Anders’ fætre, der kan en lille kæk remse om traktor-navne. Jeg er helt pjattet med Livas traktor og bliver så glad i låget, hver gang jeg ser på den. Jeg synes det er vildt godt tegnet. Liva har ALDRIG tegnet en traktor før. Dette er det første forsøg!
Gemt under: familie
Noah med skoldkopper
Sådan ser vores stakkels lille Noah ud. Og sådan ser det så ud over hele kroppen. Heldigvis klør det ikke så meget mere. Og i dag kom han så i dagpleje for første gang, siden det brød ud.
Noget godt kom der ud af noahs voldsomme omgang skoldkopper. Noah sagde sin første sætning:
han kom ud til mig og min veninde Gitte, mens vi stod i køkkenet – hev op i blusen og sagde:”Kø mavs” Hvad det betyder, giver vist sig selv!
Liva er også kommet med et par sprogperler:
Mor: “Liva, få nu gang i de pusselanker”
Liva (forudrettet): “Jeg har ikke skinkelanker!”
Liva sidder i sofaen og leger med sine dukker, ser pludselig op og siger:
“Mor, omsorg – ved du hvad det er? Det er når man trøster en, der er ked af det!” gad godt vide, hvilke store tanker hun har tænkt, da hun pludselig sagde dette!
