Gemt under: huset
Jeg havde ungerne med i Viborg i går. Vi skulle traditionen tro med morfar ud og købe mormors gave. Da jeg kom hjem igen, havde Anders en overraskelse til mig. Han var gået i gang med at male badeværelset. Hvordan det kommer til at se ud, må I vente med at se. Men her kommer lige en reminder om, hvordan “før” billedet så ud:
Badeværelset før
Vi fik i billedkunst en opgave, hvor vi skulle male et maleri med dækfarve. Vi skulle først lave “smørerier” med vandfarve. Og i de billeder skulle vi så se om vi kunne hitte nogle figurer frem fra klatterne. jeg hittede blandt andet disse. Vi skulle nemlig overføre dem til maleri. Er vildt glad for resultatet:
Mit maleri
I går havde jeg Noah med i Kolding til tjeck hos Børnelægen dernede. Håbet var at han kunne komme helt af medicinen og vi dermed kunne blive færdige med at ræse til Kolding. Og han skal trappes ud af medicinen. Hurra for det! Men der kom en grim overraskelse, da han kom på vægten. Han har stadig ikke taget på (kun få 100 g) og hans højde står faktisk også stille. Han er stadig inden for normalområdet inden for både højde og vægt. Men lægen kunne ikke rigtig lide, at knægten ikke er blevet højere eller tungere i 8 måneder. Han kunne ikke give nogen forklaring. Noah spiser fint, leger og er glad og trives i bedste velgående. Men ingen ekstra centimeter eller kilo. Så om tre måneder skal vi til vægtkontrol med ham igen. VOKS SÅ!!
Det er isnende koldt uden for. Tågen ligger tyk på markerne og sneen ligger i dyner på grenene. Og det er i grunden så hyggeligt, når man ikke skal være ude i det for længe. Vi skal til Mors i weekenden på en lille mini-jule-ferie sammen med svigermor. Og da må vejret da hjertens gerne være som dette. Hellere det end regn.
Ildvedvej i sne og tåge
-altså sådan næsten da. Men det lød da godt ikke. I mandags var jeg i Vejle sammen med Signe fra mit billedkunsthold og shoppe gaver. Det var så hyggeligt og vi formåede begge to at komme derfra med noget af det vi manglede – og overleve køen i Fætter BR. Jeg glæder mig så meget til at give Noah og Liva deres gaver. Noahs købte jeg så i mandags – et keyboard. Og ja – det er tidligt at give en gut på 1½ sådan en svend. Men han elsker sin morfars. Kan tænde den, skifte sounds og melodier og så videre – og så sidder han der og rokker løs til det fede musik han spiller. Vi andre synes måske det er en smule alternativt det han spiller ;o)
Så nu mangler jeg bare 1 fra Liva til Noah. Og så to halve – så er jeg færdig!
Nu synes jeg altså at det hele begynder at blive lidt presset. Jeg vidste det godt på forhånd. Viste godt at december måned på læreruddannelsens sidste år er broget. Der er så meget der skal skydes i gang. Billedkunsteksamensopgaven for eksempel. Som jeg glæder mig helt sindsygt til at fordybe mig i til foråret. Der skal også tænkes tanker om eksamensopgaven i Almen Didaktik. En opgave jeg glæder mig knap så meget til. Så skal der jo købes julegaver, arbejdes som vikar, holdes hus, laves hjemmelavede julegaver og alt dette ville nok være overkommelig, hvis ikke den åndede bacheloropgave hele tiden ridder mig som en mare. Jeg synes det er et spændende emne. ”Den kønsopdelte undervisning i håndarbejde”. Men med alle de andre ting, der også skal gøres, så ender den som en pligt ting, jeg glæder mig til at få afsluttet. Vi har godt nok 3 uger i januar uden undervisning, hvor vi skal skrive den. Men skal opgaven være rigtig god, skal man helst i gang inden. Og jeg er da i gang med at læse, lave den empiriske undersøgelse osv. Men ikke nok. Så hver gang jeg sætter mig ned med et eller andet, der skal gøres, så ligger den der hele tiden og lurer som den evige dårlige samvittighed. Jeg skal meget passende til fest ved min veninde Maj i den weekend, hvor opgaven skal være færdig. Og det bliver den – for så skal der altså festes!!
