Frk Vestergaards verden


Vi anbefaler…
oktober 31, 2008, 7:44 pm
Gemt under: familie, rodekassen | Tags:
Spanien

Spanien

 

 

 

Liva:” I Spanien kan man køre i skibe, høste hø og flyve på luftmadrasser!”

- jamen, hvad venter vi på?! Efter sådan en salgstale er det da bare at få pakket kufferten!



Man har jo lov at være heldig
oktober 24, 2008, 11:22 am
Gemt under: begivenheder | Tags:

..og det har jeg da i den grad været, når det kommer til tildeling af praktikjob. Klassen er motiverede og vil faktisk gerne lære noget. Ikke een gang har jeg hørt “aarj det er åndsvagt. Det gider vi ikke” De går bare i gang! Og der er ro i timerne!! Og da jeg i dag, ønskede god weekend og timen sluttede fik jeg krammere – også af drengene! Jeg kan slet ikke få armene ned. De er for skønne. Og lærerteamet er imødekommende og venlige. Hvor er det en skam, at de ikke mangler en lærer. For jeg vil SÅ gerne, ha’ et arbejde på Andkær skole.



Kung Fu Panda
oktober 17, 2008, 6:31 am
Gemt under: begivenheder, familie | Tags:
Kung Fu Panda

Kung Fu Panda

I går var Liva i biografen for første gang. Hun har efterårsferie. Har forældrene for sig selv et par dage – Noah er i dagpleje.  Så menuen stod på tøsetur i biffen. Og hun havde en forventning om, at når man er sådan et sted, så skal man ha’ vingummibamser og popcorn. Så det fik hun. Og selvom hun havde svært ved at sidde stille i 1½ time, så var hun helt opslugt. Hun ville først med derfra, da de sidste rulletekster var kørt over skærmen.  Glæder mig til den næste gang vi skal afsted!


Eksamensopgave skudt i gang
oktober 1, 2008, 6:28 pm
Gemt under: det keative hjørne | Tags:

Det kan godt være, at der er længe til maj, hvor eksamensopgaven i billedkunst skal afleveres. Men derfor er det nu på høje tid at komme i gang med de første dele af processen. Nemlig billedindsamlingen. Jeg skal samle en masse billeder, der illustrerer sider af mit emne: kropsdyrkelse. Denne billedsamling skal danne grundlag for mit videre arbejde med eksamen. Så skulle venner og familie falder over gode fotos i aviser, blade, brochurer etc, der forestiller følgende:

  • ekstremt tynde/tykke modeller
  • tatoverede mennesker
  • mennesker med scarification (bevist udførte ar)
  • beautyqueens
  • bodybuildere

… så gem dem lige til mig ikke?! Så er i søde.