Noah elsker når man holder i begge hans hænder, så han kan øve sig i at gå. Det har bare een hage: moderen skal tage sig sammen for ikke at le af ham. For når strækmarch (han løfter det strakte ben helt op i hoftehøjde) kombineres med løse hofter, så ser det altså pænt åndet ud. Og så må man tage sig sammen for ikke at le. Staklen gør jo virkelig alt, hvad han kan.
Og han vil SÅ gerne kunne gå! faktisk tror han, at han kan. Han rejser sig frejdigt op ved et bord, slipper, vender sig rundt og tilter lige så lang han er…. med mange buler til følge. Det bliver en stor dag i hans liv, når han kan rejse sig og følge efter søsteren rundt i huset.
- det er helt klart hjemmebagt brød med hjemmelavet mirabellemarmelade. Det sandede jeg i dag. I morgen skal jeg til jobsamtale om stilling som tilkalde vikar og Noah bliver bedre og bedre til at kravle og rejse sig op.
Alt i alt en herlig dag! Livet er ikke så ringe endda ;0)
og man blev 25…. igen! Det var en dejlig dag. Om formiddagen kørte vi til Give Tømmerhandel for at købe et legehus, som farmoderen har været så sød at sponsorere. Og Liva valgte det 6-kantede. Og det kan godt være at farmoderen og moderen havde forestillet sig noget svenskrød med hvide sprosser. Men barnet havde forestillet sig noget med sort tag og lyserøde (!) vægge. Og de bliver så lyserøde at ikke et øje er tørt. Så sådan blev det!
Om eftermiddagen kom mor og far med boller og kage. Super hyggeligt. og dagen bød på gaveregn og på overraskelser. Svigermor havde sendt mig en skøn buket med interflora. Og jeg ELSKER at få blomster. Takker!
Blomsterne fra svigermor
Endelig, endelig skete det. Lørdag den 9. august vil gå over i historien, som dagen hvor Noah begyndte at kravle sådan rigtigt. Og jeg var der til at bevidne det! slut med at hive sig frem i armene, som han ellers har gjort. (Med mindre han skal tilbagelægge lange distancer, så tyer han til den gamle metode. ) Han hvinede af fryd, da det endelig lykkedes.
Men er han tilfreds med det? Næ nej, nu skal man videre… Man skal da op og stå skal man. Men lige så snart man er oppe på to ben, så giver de efter og så… Ja så tilter Noah med flere buler i hovedet til følge. Og selvom moderen synes det er synd, når han slår sig. Så er hun samtidig glad for at der endelig sker noget med den motoriske udvikling.
