I dag for et år siden, var jeg pænt smadret oven på fødslen. I dag for et år siden, var Noah en lille bitte, dejlig og hjælpeløs lille bylt. i dag for et år siden blev vores familie udvidet fra 3 til 4.
Noah har haft en hyggelig og rolig fødselsdag. Hvor der blev spist islagkage:
Det var noget der kunne bruges!
Og der kom pakke fra farmor med posten. Det var også noget der kunne bruges. Han fik en politibil med lyd (forældre takker farmor for at det er en lyd, der er til at holde ud!) og en bog. Bogen blev straks taget i brug:
Da Anders kom hjem fra arbejde, fik Noah så pakken fra os. Den var jo så stor – så er det heldigt at man har en søster, der er mere end villig til at pakke op for en! Han fik en stor lastbil og det mest interessante ved den var altså det fine reklameskilt, der sidder for oven. Det var noget der fik det til at klø i prinsens pilfingre!
Liva syntes, det var mærkeligt at der ingen gæster kom. Når han nu havde fødselsdag! Og moderens forklaring om, det de kommer, når mormor og morfar kommer hjem fra Tyrkiet, ja de blev bare ikke godkendt. Men alle havde en dejlig dag. Tak til alle for hilsner og pakken fra farmor!
Episode fra i fredags: ungerne og jeg sidder i bilen i Vejle og venter på at Anders skal komme fra arbejdet:
Liva:”Nu kan jeg se ham, der er far… Nej jeg tog fejl….. Det var bare en orange bil!”
Mor:’fnise’
- fuldstændig forståelig misforståelse mit kære barn. Jeg har ofte undret mig over den slående lighed der er mellem din far og orange personbiler!
Jeg har tilbragt dagen alene med ungerne, mens Anders har været i Esbjerg og lave bil. Sådan en dag er særdeles befordrende for kompetenceudviklingen. Jeg har foreksempel:
- ageret biolog (studeret mariehøns med Liva)
- komponeret stor kunst (digtet med på Livas hjemmestrikkede sange om alt fra trillebører til vandpytter)
- udført kirugiske indgreb (fjernet ært fra datters ene næsebor)
- været tålmodigheden selv (har set Barbie filmen “Mariposa” 3 gange – det er 2½ gang for meget!)
En helt igennem fantastisk hyggelig dag i ungernes selvskab. Skønt at se at Noah atter har overskud til at lege selv i lange perioder.
Og nu er det herligt at nyde stilheden i en af de sjældne stunder, hvor jeg er helt alene. Luksus!
I dag havde jeg Noah med på Kolding Sygehus. Han kaster op, hver gang han skal af med afføring. og så er hans motoriske udvikling gået noget i stå. Undersøgelserne gik ikke helt som håbet. Det viste sig nemlig at sønnike ikke har taget eet gram på siden han var 8 måneder!!! Jeg må indrømme, at jeg var tæt på at vande høns, da det blev konstateret. Nu skal han så undersøges for brok på mavesækken. Der ud over skal han testes for glutenallergi. Og viser det sig at min søster lider af et bestemt syndrom (tarmsygdom) som hun skal undersøges for. Ja, så skal han også tjekkes for dette. På mandag skal vi derned igen for at mødes med fysioterapeuten. Hun skal se, hvordan det går med den motoriske udvikling. Om han kan være hybermobil som jeg og om der er nogle øvelser, vi kan gøre med ham. Det bekymrer os selvfølgelig, at han slet ikke har taget på. Men når man kaster op hver dag, ja så skal det jo ha’ en effekt.
Nu skal vi så give ham Lactolose i de næste 3 måneder, for at få styr på hans mave/tarm system og forhåbentlig stopper opkastningerne så. Håber, håber,håber virkelig at det er et eller andet, der let kan gøres noget ved, det der er galt. Kan slet ikke rumme, hvis han skal alt muligt igennem, den lille fyr.
I går havde vi familiedag. Turen gik til Givskud Zoo – eller som Liva siger: Loisk have. Kors hvor havde liva glædet sig. det første hun spurgte om, da hun slog øjnene op var, om vi sku’ afsted nu. Mens Anders gjorde sig færdig kørte ungerne og jeg i Netto efter sodavand til turen. Og da vi kom hjem igen, nægtede hun pure at komme ud af bilen. For hun ville i Loisk have NU! Og det kom vi da heldigvis også kort tid efter.
Noah var ikke så optaget af dyrene. Der var jo brochurer der skulle krølles, kiks der skulle smulres og kager der skulle klappes. Men der var eet dyr, der fangede hans opmærksomhed. Og da så han sådan ud:
Og hvorfor så han sådan ud… Hvilket dyr. Disse såmænd og de er da heller ikke til at overse.
Vi havde en skøn tur og det var en glad familie, der tog hjem igen. Og ja – for en gang skyld lykkedes det Anders at få fravristet kameraet fra mig og taget et billede af mig:
Liva: “Mor – prøv at duft”
Mor:”Hvad skal jeg dufte”
liva: “Det dufter af fims”
Mor:”Nå da, hvem mon har pruttet”
Liva: ” Hmmmm….. Jo, nu ved jeg det” [ser helt uskyldig ud] “Det er far!!!”
Godt forsøgt mit barn!
Hvorfor “dør” de elektroniske apparater altid i grupper? Får de andre lyst til at sympati-dø når den første går i stykker?! Forleden “døde” vores kogekeddel… Beværligt tidspunkt, når man kun har halvfærdigt køkken og dermed kun 2 kogeplader. Og så døde vores støvsuger. Med en KÆMPE røgsky opgav den ånden. Besværliggør rengøringen en del! Nu frygter jeg hvad det næste bliver…
PLEASE lad det ikke være opvaskemaskinen!!!!
