Jeg lyder som Darth Vader med tømmermænd.
Diagnose?! Betændelse i stemmelæberne. Jamen hurra! Anders mener, at det er logisk det måtte ske. Før eller siden måtte stemmen blive slidt. Hø hø sjove, sjove mand. Gi’ igen på alle hans fifige kommentarer falder lidt svært, da snappy comebacks bare ikke lyder så overbevisende, når ens stemme er reduceret til en hæs kvækken. Ind i mellem forsvinder den helt … og…jeg…er…nød…til…at ar..-ti…-ku…-le…-re… for at ordene, der kommer ud af min mund skal kunne forståes. Anders morer sig kosteligt – så er der da en, der gør. Min latter er også temmelig bizar. Et langt H. Når jeg ler lyder det sådan. ´”Hhhhhhhh …. Hhhhhhhhh… Hhhhhhhhhhh”
Min læge siger at tid er den eneste kur – og dampe fra kamille-the. Jeg behøver ikke drikke det – bare sidde under et håndklæde-telt med krydderen over en balje kamillethe og snuuuuse indad. (og lytte til Anders’ latterkaskader. )
Jeg nyder virkelig Noahs selskab. I dag har vi foreksempel aet en dør, tæsket en rød plastik traktor og råbt af en stol!
Scene 1
Liva og jeg sad i skyggen, hun spiste is og imens sad vi og så på sommerfugle:
Liva:”Mor, laver sommerfugle pølser?”
Mor:” Tjaeh – det tror jeg, da de gør”
Liva:”Ligner det fugleklatter?”
Mor:” Det ved jeg altså ikke. Jeg har altså ikke megen forstand på sommerfuglepølser Liva”
Liva:”Det er altså for dårligt mor!”
Undskylder ydmygst min manglende viden om indsekter og sommerfugles afføring.
Scene 2:
Vi sidder og ser på fugle. En solsortehun har sat sig på en lygtepæl og straks efter bliver hun “angrebet” af en stærkt amorøs solsortehan, der ikke holder sig tilbage.
Liva (temmelig forbløffet): “Hvad er det de fugle laver?!”
Mor:”solsorte unger”
Liva (uendelig ligegyldigt): Nå!”
Tror hun havde håbet på et mere eventyrligt svar.
scene 3
Liva og Anders leder efter snegle i haven. Da de finder en ekstra kommer det prompte fra Liva: Fedt mand! Anders: *fnise*
Nu vi er ved sneglene… Liva havde stoppet lommen ved knæet fuld af snegle. Glemte alt om dem og knælede hvorefter hun undrede sig højlydt over det “vand” hun pludselig havde på knæet. Om jeg glæder mig til at vaske de bukser og dermed tømme lommen??? Næppe!
Jeg er ikke græsplænefascist. Jeg har ikke noget mod, at der er en mælkebøtte eller ti i min plæne. Rent faktisk er noget af det bedste ved foråret synet af marker og enge gule af mælkebøtter. Men når bøtten danner makkerskab med sengræs, skvalderkål, stenpest og tidsler og slår sig ned i bedene. Så er det slut med kærligheden. Problemet med vores have er, at der er groteske mængder ukrudt. Det var der allerede, da vi fik huset. Og det i en sådan grad, at vi har besluttet at ligge haven helt om. Plænen skal alligevel ha’ en omgang. Den er monster-bulet og fuld af mos. Og så kan vi ligeså godt lave bedene om også. Og det bliver fedt. Og jeg glæder mig. Og jeg har 10.000 haveideer allerede. Og det bliver helt sikkert først til næste år.
indtil da må vi leve med mælkebøtterne og nyde synet af dem.
Noah er ikke mobil i en grad, der passer ham selv. Han kan trille – det er han god til. Kommer hele stuen rundt. Men det er ikke nok. Han vil mere. Han prøver konstant at løfte måsen, så han kan komme op på alle 4. Men benene ekser under ham og så bliver han så arrig. Hviner af hidsighed. Livet bliver lidt nemmere – og han bliver sikkert mere medgørlig når han kan kravle. Så vi krydser fingre for et motorisk 7-mile skridt inden for den nærmeste fremtid.
Liva:” Mor jeg er sulten”
Mor: “Nåda, det var ikke så godt.”
Liva:” nej, prøv at hør.. Min mave knirker”
Mor: fnise
.. at man for alvor bor på landet?
Når man møder op ved børnehaven onsdag morgen og ser, at en anden forælder har snuppet traktoren ned for at aflevere unger denne morgen!
