
Jeg faldt tilfældigt over dette gamle billede af Liva på min computer. Og lige pludselig er man flere år tilbage, en varm sommerdag på ferie i Viborg. Jeg gik tur med Liva i barnevognen rundt i den gamle bydel, ned på borgvold og spiste is og så hjem til de gamle igen. Og Liva var sød, pludrende og mild. Og dagen var perfekt.
Og her sidder man så og bliver lidt sentimental og ville gerne lige smutte tilbage i tiden og kysse det dunede hoved een gang til. For nu er hun en lille dame på 3½ med egen vilje, der protesterer højt og inderligt når jeg kysser og krammer hende. Og hun er så stor og så selvhjulpen og hvor er tiden dog gået stærkt. Så er det godt man har en lille 10 måneder gammel purk liggende ude i barnevognen, der endnu ikke kan protestere over, at man sender en byge af kys ned over det dunede hoved.
Endnu ingen kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>