Jeg faldt tilfældigt over dette gamle billede af Liva på min computer. Og lige pludselig er man flere år tilbage, en varm sommerdag på ferie i Viborg. Jeg gik tur med Liva i barnevognen rundt i den gamle bydel, ned på borgvold og spiste is og så hjem til de gamle igen. Og Liva var sød, pludrende og mild. Og dagen var perfekt.
Og her sidder man så og bliver lidt sentimental og ville gerne lige smutte tilbage i tiden og kysse det dunede hoved een gang til. For nu er hun en lille dame på 3½ med egen vilje, der protesterer højt og inderligt når jeg kysser og krammer hende. Og hun er så stor og så selvhjulpen og hvor er tiden dog gået stærkt. Så er det godt man har en lille 10 måneder gammel purk liggende ude i barnevognen, der endnu ikke kan protestere over, at man sender en byge af kys ned over det dunede hoved.
Liva:” Hvad er det?”
Mor:” Det er hveder, dem spiser vi fordi det er Store bededag i morgen”
Liva: “Rødbededag????”
Mor: fnise, fnise
Vi skulle intet i denne weekend. Så vi har nydt tiden herhjemme. Så det er blevet til flere gåture med barnevognen, hvor Liva og jeg fik sludret om løst og fast (og noah gav sit besyv med fra vognens mørke. Livas svar:”Noah, det er altså meningen du skal sove). Og liva og jeg har gynget, lavet mudderkager og sandflødeboller, fundet snegle, handlet ind, leget med prinsesse-dukker, tegnet, leget politibetjente (liva vil altid være den tykke politibetjent, og så skal vi være den tynde. Vi ved ikke helt hvorfor) og vi har talt om alverdens ting. Og Liva har spurgt til hvad der sker, når man dør. Og det er altså sin sag at forklare det til en treårig, der ikke bare tager “oldefar er oppe ved stjernerne” for gode varer. For kan man gå deroppe, Og er der nogle venner deroppe, og kan man tale deroppe. Og hvorfor kan vi så ikke høre ham, og hvorfor kommer han så ikke bare herned igen, og så videre og så videre. .. Pyyh.
Helt igennem fantastisk forårsagtig weekend!
Vores have står i fuld flor og stråler i de svenske farver… perlehyacinter og påskeliljer står side om side og pynter. Og jeg bliver så glad i låget af at se på det. Og tulipanerne står på spring for at deltage også. Det er altså den fedeste årstid at være haveejer i. Elsker forår!!
Noah og jeg kommer ned for at hente Liva i børnehaven. Hun er i fuld sving med at lege med lego.
Liva: ” Jeg skal lige lege lidt mere med lego. Bare en time mere, så kommer du og henter mig. Okay så er det en aftale!”
- glem det søster lagkage!
Vi havde besøg søndag formiddag. Livas gamle mødregruppe kom forbi. Og fra det øjeblik det første barn kom ind ad døren blev der leget og leget. For første gang legede alle sammen på samme tid og ikke to og to. Og kors hvor de hyggede. Liva nød det i fulde drag. Det blev leget dukkehus, hoppet i sengen og leget fangeleg. Hun havde en fantastisk dag og det samme havde jeg.
Min veninde Maj er blevet nomineret til en Reumert for årets dramatiker. Jeg er bare så stolt af hende. For er der nogen, der fortjener det så er det hende. Hun er uden sammenligning den hårdest arbejdende jeg kender. Og så synes jeg jo, at hun er tordnende talentfuld. Så må vi bare håbe, at dem der uddeler prisen mener det samme! Kryds fingre folkens den 27. april.
