Frk Vestergaards verden


Sommerferien i hus…
marts 27, 2008, 12:15 pm
Gemt under: ferie | Tags:

Så er sommerferien endelig sikret. Det har været lidt af en udfordring at finde noget, der er su-venligt. Men nu lykkedes det vist. Vi skal prøve noget nyt i år. I fagbladet fandt jeg en annonce, hvor en familie søgte lejere af deres private bolig i sommerferien. Vi lejer det en uge og betaler et overkommeligt beløb. Der ud over skal vi så slå græsset og passe katten. Og hvor ligger det så? I Furesøkvarteret i Kbh – så nu kan ungerne komme med på bakken osv. Glæder os. Vi gidder rigtig godt!



Æggejagt
marts 21, 2008, 6:48 pm
Gemt under: familie | Tags: ,

Påskeharen havde lagt vejen forbi vores have i nat.  Over alt i haven havde den lagt sine æg – så i formiddags gik jagten ind. Liva elskede det. Listede rundt i haven og kiggede… Da hun havde fundet dem alle fik naboen en højrøstet beretning om fangsten.

Liva spiser sin fangst



Sætningen jeg troede jeg aldrig skulle høre:
marts 21, 2008, 6:42 pm
Gemt under: rodekassen | Tags:

“Mor – vil du ikke pille gryden ud af Askepots numse?”



Moderne landbrug
marts 14, 2008, 8:42 am
Gemt under: familie | Tags:

Vi kører forbi en bondegård. Liva kigger på den og siger:

“Der bor der mange, mange grise. Og mange giraffer!”

Mor: “Bor der mange giraffer??”

Liva: “Ja og køer og heste og kænguruer!”

Mor:” Det lyder sørme som en ret spændende bondegård”

Liva:”Ja, den er da meget spændende!”



stilhed
marts 9, 2008, 8:04 pm
Gemt under: familie | Tags:

Liva har været i Viborg fra i går til i dag. Hun skulle med mine foærldre i teatret – hendes første tur i teatret vel at mærke. De hentede hende i går og hun drog glad afsted. Og efterlod sine forældre helt mærkelige tilmode.  For huset var så stille – alt for tyst! Der manglede vores lille skats glade stemme og konstante tale. Vi manglede lyden af Liva.  Her til aften kom hun så hjem igen.  Fyldt med oplevelser. Og som alle andre børn så skal de lokkes ud af hende. Hun ligger nu og sover sødt – var en træt lille pige oven på besøget hos mormor og morfar. Og forældrene er glade. i morgen vil huset atter genlyde af Liva.



Køkken make over
marts 7, 2008, 11:17 am
Gemt under: huset | Tags:

Nedbrydningen af vores køkken fortsætter. intet er ligetil med dette hus. Så da Anders fik brækket det vi mente var det eneste loft derude ned, så åbenbarede sig der endnu etinden under.  Men det skrider fremad med oppusningen af vægge osv. Og så er der noget andet, der har åbenbaret sig. Ud over at vores køkkenvægge har været prydet af den obigatoriske variationer over tapet med brun blomst; så har de også været flaskegrønne, belgrøde, postkasse røde og fesen gule. Det kan kun gå fremad. Og det glæder vi os til. Bare en skam at ting som Anders arbejde, sygdom og deslige griber så forstyrrende ind i arbejdsgangen. men fedt det bliver det – jeg kan allerede se det for mig.



Nitte
marts 6, 2008, 7:07 pm
Gemt under: rodekassen

Øv bøv

Jeg troede jeg slap denne gang. Jeg tænkte, at nu er der gået så lang tiden uden jeg har fået det – så denne gang slipper jeg nok.  Jeg taler om brystbetændelse. Æv bæv. Nu har jeg så fået det igen. ØV en nitte



Altså mormor
marts 4, 2008, 12:08 pm
Gemt under: familie | Tags:

Vi var på besøg hos mine forældre. Liva havde givet mormor en kikkert (= paprør) og mormor forsøgte efter bedste evne at starte en leg:

Mormor: (kigger på Liva) “Naihh er det en lille mis, der sidder der?”

Liva : (fortørnet) “Nej mormor, jeg er et menneske. Prøv og se – jeg har to arme!!”

Så meget for mormors forsøg. Liva – du er en skrap tante ind i mellem :o )



Stemningsbilleder
marts 4, 2008, 11:59 am
Gemt under: familie, ferie | Tags:

feriebilleder

Så er familien hjemme igen efter en dejlig uge i sønderjyllands hyggeligste sommerhus. En herlig afslappet uge med familiehygge, strøgture, cafebesøg, lange gåture med barnevognen, besøg hos den sønderjyske del af Anders familie og meget mere. Nu er vi atter hjemme og selvom Liva helt klart nød at være sammen med os og farmor så længe så er det tydeligt at hun nyder at være sammen med sine legekammerater i børnehaven igen.