Når Ildved pludselig er omdannet til de 1000 vandpytters land:
Så er det godt man kan fake lidt forår inden døre:
Og skulle det ikke hjælpe på humøret, så skal man bare tilbringe 5 minutter med disse to:
Liva var helt i hopla i går. Aldrig er en skål rismelsgrød blevet solgt med så stor entusiame… Enhver chearleader ville være misundelig!
” Uhmmm Rismelsgrød med grøntsager! Uhmm gulerødder!
Gulerødder, gulerødder, gulerødder – NAM
Gulerødder, gulerødder, gulerødder – NAM”
Og for hver bid han tog kom der et ” Uhmm smager dejligt!” med på vejen. Men det hjalp. Han satte en stor portion til livs. En entusiasme og iver som denne smitter – skulle jeg hilse og sige. Jeg spår hende en lovede fremtid inden for salg og marketing ;0)
Hvor herligt at:
-
se Maj og Jeppe
-
være i Kbh igen
-
sidde på cafe og restaurant – uden følgeskab af utålmodige poder
-
være længe oppe
-
drikke rødvin
-
sove længe
-
feste med en masse herlige kvinder
-
tale om alt fra arbejde og teater til ligestilling og moderskab
-
kridte danseskoene og slå sig løs til den årle morgen
-
blive inspireret, glad og fyldt af energi på grund af dejligt selskab
-
blive hentet ved toget af datteren, der hvinede af fryd, da hun så mig
-
få 100 smaskvåde kys og kram af Liva
-
se Anders igen
-
se Noahs glad lille hoved igen
Takker Maj og Jeppe for herlig weekend.!!
I morgen ved denne tid sidder jeg i toget på vej til København. Glæder mig til:
-
at se Maj og Jeppe igen
-
at feste med en masse søde mennesker
-
min første weekend uden børn siden Noahs fødsel
-
at sove længe
-
at få en hel nats søvn
-
at komme hjem og gense mine unger og Anders efter en forhåbentlig skøn weekend
GLÆDER mig bare! Selvom jeg ved det bliver hårdt at tage fra Noah. Bliver hårdt at sidde i et tog og se ham være tilbage – uden mig! Selvom han vil være i gode hænder hos mor og far. Sagen er jeg er en hønemor, der selvom jeg nyder at ha’ tid for mig selv (og trænger til det efterhånden) så er jeg bare ikke ret god til at undvære mine børn. Og det er jo første gang jeg skal være fra ham så længe. Men på trods af det – så glæder jeg mig!
Noah og jeg var i Horsens i dag for at besøge Gitte og Frida. Dejlig dag i gode venners selskab. Himlen var lyseblå, luften var klar og det mindede om forår selvom det var koldt og januar. Blomsterne uden for butikken mindede om, hvad der er i vente. Vi gik tur i midtbyen og Gitte tog mig med til en butik der solgte Marimekko og Koizol til spotpris. Blev et par skatte rigere…. Fantastisk dag, hvor solen øgede ens humør med mange, mange procent!
Her til morgen stod månen rund og gul over nabogårdens tag. Smuk er den at skue – selvom den er skyld i at jeg sover elendigt og drømmer mærkelige drømme, når søvnen endelig indfinder sig
… over denne bog på biblioteket. De tæpper er så skønne – de rene farvebombardementer. Lige hvad jeg trænger til. Mens mange andre indretter i sand, creme og hvid får jeg lyst til at gå mod strømmen. 
Denne bog frister mig til at gribe nålen – den får mig til at drømme om:
-
Et sandt farveorgie som det på bogens forside, til at svøbe om mig på kontoret, når studierne igen kalder
-
en i sartere farver til soveværelset
-
tid til at sy dem i.
Man har jo lov at drømme ikke?!
Gemt under: familie
Når man har to unger, der er pylrede – den ældste på grund af sygdom, den yngste på grund af eksem – og man kun har een favn, at kramme med. Så er forældre guld værd. en kæmpe tak til mine forældre, der gad huse mig og ungerne i denne weekend, mens manden makker hus og laver bil. Hvad skulle man gøre uden forældre.
Og der er altså et eller andet specielt over en mormors favn. Det måtte jeg sande, da jeg tilbød Liva at sidde ved mig. “nej mor – du kan ikke bruges. Jeg vil ha’ mormor!” Og en mormor/morfar har mere tålmodighed når det kommer til at se den samme Peter Pedal film på repeat en hel weekend. Jeg kommer hurtigt til at lide af koncentrationsbesvær i ekstrem grad – når jeg skal se den samme film om og om igen. Men hjerne står af og det lurer barnet hurtigt.
Liva: “Mor hvad laver Peter Dal?”
Mor:” Øhm øhh – det ved jeg sørme ikke“
Liva: (anklagende) “han flyver da med ballonerne!”
Mor (fåret):” Øøh – nårh ja!”
Hvad kan jeg sige – jeg har bare svært ved at mestre den samme entusiame omkring det som Liva. Og så er det jo godt med en morfar eller mormor der bedre kan!
Gemt under: Uncategorized
Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!
