Ja, nu kommer der så et lille surt opstød. Så er I advaret og kan vælge at droppe videre læsning. Jeg vil ikke brokke mig over graviditeter – men om kvinders reaktion på dette. Min dejlige søster er jo gravid og er ved at nærme sig termin. Og så er det jeg bliver så gal i sulet, når andre kvinder liiiige skal dele deres egne dårlige fødselsoplevelser med hende. Jeg kan godt huske det fra min første graviditet. Hvad er det, der får kvinder til at diske op med den ene gyser efter den anden, så den gravide til sidst er helt fra snøvsen af angst?! Hold dog op med det! Min søster er som førstegangs gravid nervøs nok i forvejen. Hun behøver altså ikke en eller anden finke, der bærer ved til bålet! Lad nu pigen være!!!
Anders og jeg fik denne her af Liva i julegave. Det er egentlig forkert, at jeg ikke har bragt et billede af den forlængst. For jeg elsker den! Synes simpelthen den er for skøn – og vores fugle er nogle heldige små størrelser!
Det er ved at være noegt siden, jeg har deltaget i bloglegen Mandagstema. Og denne gang er det da også lidt forsinket. Ugens tema er fugle. Vi arbejder med det på netop disse på de billedkunsthold jeg underviser på. Og det er en fryd at iagttage ungernes begejstring for de forskellige fugle. De smukke, de små, de store, de farlige, de sjove og de grimme fugle.
Privat er jeg også blevet lidt bidt af fugle. Og det er da også dem, der ind til videre præger årets skitsebog:
Liva er flyttet. Tilgengæld er hende her kommet i hendes sted. Hun hedder Isabella – har en forkærlighed for dyreprint og store hatte og taler lettere affekteret. Isabella bliver meget fornærmet, hvis vi kommer til at forveksle hende med husets datter og kalder hende Liva. “Jeg hedder ISABELLA!!” – kommer det så fortørnet.
Vi kan godt lide Isabella og hun er altid velkommen. Men vi kan nu bedere lide Liva!
I denne weekend snuppede vi en overnatning i Viborg – ungerne og jeg. Og da vejret var skønt, tog vi alle 5 i skoven. Med var den gamle kælk. Ungerne ville kælke og morfar kunne godt lokkes. Så efter at Noah havde set det lidt an, tog de alle tre en tur. Og morfars rumpe stod for skud. Der er ikke megen affjedring i en trækælk.
Liva hvinede af fryd og blev trukket rundt i hele skoven. Hele vejen rundt om mosen.
Undahlslund er altid smuk – men det er nu noget særligt i snevejr. Noah ville gå – og det er hårdt at vade i sne, når ens ben er bittesmå. Så det endte med at han rendte tør for krudt:
Jeg forsøger pt. at blive optaget i en kunstergruppe i lokalområdet. I aften afgøres det om jeg skal ha’ lov at blive skrevet på venteliste til en plads i deres åbne atelier og dermed blive optaget engang ude i fremtiden. SÅ NU SKAL DER KRYDSES FINGRE!
De er for tiden ved at bygge et nyt borgerhus i Jelling med blandt andet biograf, cafe og altså det fælles atelier. Det skulle være færdigt i august og der bliver der måske plads til flere. Og dermed måske mig… Åh hvor jeg håber. Det ville altså være så fedt!
Noah lå i morges på puslebordet og stak en finger i navlen mens han pustede.
Mig:”Hvad laver du??”
Noah: “Noah puster, Noah ballon…. (lidt efter) Øv, Noah ik’ flyve”.
Som nogle ved var jeg i slutningen af november og hele december sygemeldt med stress. I denne uge er jeg så startet på jobbet igen på nedsat tid. Det var ikke meget søvn jeg fik, natten inden den første skoledag efter ferien. Men mine grublerier var heldigvis spildte. For ungerne har været så søde og jeg har haft en fantastisk uge ind til videre. Største HURRA-oplevelse fik jeg idag.
3. klasse billedkunst. Vi startede op på et nyr projekt om fugle. I dag skulle de så tegne efter udstoppede fugle. Og tegningerne oversteg langt mine forventninger. De blev så fine. Desværre kan jeg ikke vise dem her. Så kan jeg rende ind i noget rod med forældretilladelser osv.
Men I kan da se originalerne…
Forøvrigt en rigtig klammert af en samling Thyregod Skole har. Jeg kan sagtens forstå at eleverne gyser. Afhuggede udstoppede katteben, fisk der ligner noget fra en gyserfilm og pandeskallen fra et menneske… GYS









